Rapport: Derfor er der så få kvinder i de øverste ledelseslag i den danske finanssektor

Hvordan knækker vi kurven i finanssektoren?

Internationale og nationale studier viser, at diversitet i virksomheder styrker
forretningen og bidrager til bundlinjen, bedre beslutninger og øget innovationskraft for blot at nævne nogle fordele. Derfor er det et stort tab for virksomheder, organisationer og samfundet som helhed, hvis der ikke er diversitet i de værdier og kompetencer, som er repræsenteret i topledelser.

>> Måske vil du også gerne læse: How Maersk Management Consulting jumpstarted their diversity and inclusion journey with Living Institute

Selv om vi skriver om kvinder og mænd i denne rapport, drejer det sig ikke om det enkelte køn, men om den diversitet, som opstår ved at have en øget bevidsthed om de feminine og
maskuline egenskaber hos begge køn. Det er vigtigt at understrege, at rapportens pointer handler om både mænd og kvinder, herunder særligt dem som er med til at træffe strategiske beslutninger i virksomheder og organisationer.

“Danmark indtager en 14. plads over de mest ligestillede lande i verden.”