Anbefalinger: Sådan får vi flere kvinder i de øverste ledelseslag i den danske finanssektor

Seks anbefalinger til en mere mangfoldig ledelse i finanssektoren:

Gennem det seneste år har en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet arbejdet med at undersøge, hvorfor der er så få kvinder i de øverste ledelseslag i finanssektoren. Internationale og nationale studier viser, at diversitet i virksomheder styrker forretningen og bidrager til bundlinjen, bedre beslutninger og øget innovationskraft for blot at nævne nogle af fordelene. Derfor er det et stort tab for virksomheder, organisationer og samfundet som helhed, hvis der ikke er diversitet i de værdier og kompetencer, som er repræsenteret i topledelser. Med udgangspunkt i en række data fra et bredt udsnit af virksomheder i sektoren, analyser og forskning på området er arbejdsgruppen kommet frem til seks anbefalinger, som har til formål at fremme en bedre kønsbalance i de øverste ledelseslag.